I morges cyklede jeg gennem København. En mørk og regnfuld januar morgen. Bybilledet var præget af mennesker, der kiggede ned, skærmede sig for regnen. De fleste så ud som om, de savnede den varme dyne, og gerne vill gå i hi til det igen bliver forår.
Da jeg kom ind til Kgs. Nytorv, var der pludselig musik, der brød stemningen. Elvis Presley. Højt og muntert sang han ud gennem højtalerne. Alt imens en flok vejarbejdere grinede, jokede og sang med.
Jeg smilede. Jeg kunne ikke lade være.
Vi danskere taler meget om vejret. Og ofte med negativt fortegn. Det er for koldt, vådt, mørkt, varmt… vi taler også om vintertristhed, forårseufori, sommerkådhed…
Jeg er helt med på, at vejret og lyset påvirker de fleste af os. Og omvendt har vi også selv en spilleplade, vi kan spille på. Vejret er et vilkår. Du kan flytte til varmere himmelstrøg, men det ændrer ikke vejret i Danmark. Så hvad er det for en spilleplade, vi alle har at spille på?
Vi kan – uanset vejret – vælge vores fokus. Det, vi fokuserer på, vokser. Så selvom det er mørkt, koldt og vådt, så har vi stadig et valg.
Når jeg skal hjem fra arbejde i dag, vil det igen være mørkt, koldt og vådt. Jeg vil fokusere på vejarbejderne, jeg mødte i morges. Jeg vil genkalde mig mit eget smil, deres grin og muntre stemning, og jeg vil nynne med på Elvis Presley.
Der er lukket for kommentarer.