Når vi drøfter stress og stresshåndtering, er der en tendens til, at vi skaber en unødvendig dualisme. En dualisme der fokuserer på, om det er arbejdsgiveren ansvar eller den enkeltes ansvar, at stress opstår.
Men behøver det være enten eller?
Når vi har fokus på at give det enkelte individ værktøjer til at håndtere stress, oplever jeg ofte at blive skældt ud over, at det samtidig signalerer, at arbejdsgiveren ikke har et ansvar. Men hvorfor det?
Hvorfor kan vi ikke fokusere på flere niveauer på samme tid?
Jeg har selv en baggrund inden for HR, og anerkender fuldstændig, at enhver arbejdsgiver har et ansvar i relation til at bedrive god ledelse, skabe et godt arbejdsmiljø, sikre gode processer m.v. Samtidig er det helt tydeligt, at virksomheder der er rigtig gode til dette, også har medarbejdere, der oplever stress. Derfor er det for mig helt åbenlyst, at vi skal arbejde på flere niveauer, og ikke gøre det til en kamp om hvem der arbejder på det “rigtige” niveau.
Samtidig er det væsentligt at huske, at stress langt fra altid opstår på baggrund af noget, der er arbejdsrelateret. En skelnen mellem arbejdsrelateret- og privatrelateret stress er for mig gammeldags. Resultatet er det samme – nemlig at mennesker med stress ikke trives og bestemt ikke er den bedste udgave af dem selv.
Min pointe er – lad os stå sammen om at forebygge og håndtere stress. Lad os anerkende, at der er behov for at sætte ind flere steder og på flere niveauer. Og lad os for alt i verden dokumentere effekten, så vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker. For som Weekendavisen skrev i sidste uge, så er stress en jungle, og der er mange tilbud, som det kan være svært at finde rundt i.
MINDstrain dokumenterer effekten af vores indsats, og det er efter en international anerkendt metode (PSS10).
Der er lukket for kommentarer.