“Angst er et dybere problem end stress” – hørte jeg én sige i går. Umiddelbart vil mange af os nok tænke: “Ja – det giver god mening”. Men gør det egentlig det?

Dybere hvor hen? Dybere ind i kroppen, og i så fald hvor i kroppen? Er det dybere i maven? Hovedet? Eller måske endda noget så udefinerbart som sjælen? Eller sindet?

Vores sprog skaber vores virkelighed. Det afspejler bl.a. vores overbevisninger om, hvordan verden er skruet sammen. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi taler om tingene. Og sket ikke noget så alvorligt som angst og stress.

Hvad nu hvis vi kan tale om angst og stress på en anden måde? Alle mennesker har negative tanker og følelser hver dag. Ingen går fri. Forskellen på mennesker der har det godt, og mennesker der har det skidt, er hvor meget tid vi bruger på disse negative tanker og følelser. Hvis vi slår lejr i dem, og fylder os selv op med dem, så får vi det dårligt. Vi udvikler ubalancer. Det gælder for alle mennesker.

Så hvad nu hvis det ikke handler om dybde, men udelukkende om tid? Lad os lege at tiden er flad – som en landevej man kan gå ud af. Når der kommer en negative tanker eller følelse til vores bevidsthed, kan vi tage den i hånden og gå ud af landevejen. Jo længere vi holder i hånd og går på vejen, jo dårligere får vi det. Vi kan også slippe vores greb i tanken eller følelsen, og vi vil ikke længere følge med den. Den vil gå videre alene, og efter kort tid vil den være i horisonten, og den vil forsvinde. Har vi det valg? Ja. Det har vi, hvis vi træner bestemte værktøjer, der styrker denne evne.

Så måske er angst ikke dybere end stress. Vi har bare holdt negative tanker og følelser i hånden i længere tid og fortsat ud af landevejen, uden at være klar over at vi har kontrollen til at slippe dem og lade dem gå selv.

Læs mere på : https://mindstrain.com/