Når vi holder fokus på det, vi ikke vil have, har vi lige fået det…

En kunde spurgte mig for nylig, om jeg ville uddybe, hvad vi i MINDStrain mener med trusselsmonitorering, som en uhensigtsmæssig copingstrategi til at forsøge at undgå stress. Det kom der dette skriv ud af:

Vores hjerne forstår ikke ordet ”ikke”.

Hvis jeg beder dig om ikke at tænke på en lyserød elefant, tænker du automatisk på en lyserød elefant. Den vil dukke op i din hjerne i kortere eller længere tid.

Det betyder, at når vi holder fokus på det, vi ikke vil have, har vi lige fået det. Hvis vi eksempelvis siger til os selv og hinanden, at vi ikke vil opleve stress, har vi lige installeret stress. Det vi fokuserer på vokser – uanset om vi sætter ”ikke” foran.

Hvis vi skal have ny bil, og vi overvejer at købe en Fiat 500, ser vi Fiat 500 alle steder, fordi vi tuner os selv ind på netop denne bil. På samme måde ser vi barnevogne og gravide maver alle steder, hvis vi ønsker os et barn.

I den bedste og mest omsorgsfulde mening kommer vi ind imellem til at ligge vægt på det, vi ikke vil have. Og herved kommer vi til at forstørre det. Hvis jeg er på slankekur, og konstant siger til mig selv, at jeg ikke må spise chokolade, ser jeg chokoladebarer over alt.

At scanne efter det, vi ikke vil have, kaldes trusselsmonitorering. Vi er konstant på vagt efter trusler, der kan medføre det, vi gerne vil undgå. Det er vældig uhensigtsmæssigt, da vi giver det, vi ikke vil have fokus, og dermed vokser det. Det bider altså sig selv i halen.

Trusselsmonitorering er en form for overtænkning, og vi kan ikke løse overtænkningsproblemer ved at tænke mere. Vi kan kun løse det ved at tænke mindre på det pågældende emne.

Når vi vil tænke mindre på noget, er der kun én ting at gøre, og det er at flytte fokus over på noget andet. Vi skal finde et andet fokus som vokser, og på den måde kan vi styre, hvad der træder i forgrunden, og hvad der træder i baggrunden. Det vi vælger skal træde i forgrunden vokser, og det der træder i baggrunden fader ud

Mens du har læst dette tænker du sandsynligvis ikke længere på en lyserød elefant. Netop fordi du har flyttet din opmærksomhed.

Trusselsmonitorering foregår ind imellem kollektivt som en kultur i en virksomhed. Eksempelvis kan forskellige former for forebyggelse af stress være en form for trusselsmonitorering, og herved får indsatsen den omvendte og uønskede effekt.

Hvis vi træner ledere til at spotte stressreaktioner, kan det være fint at lære at se efter uhensigtsmæssige adfærdsændringer hos medarbejderne. Men hvis det resulterer i, at man scanner efter tegn på stress, har vi implementeret trusselsmonitorering i organisationen, og det er en effekt der ofte følger i kølvandet på ”stress spotting”.

Hovedpine, dårlig søvn, uoplagthed mv. kan nemt i denne kontekst med fokus på ”stress spotting” blive set som stressreaktioner, selvom det kan være helt naturlige menneskelige udsving. Alle mennesker har perioder, hvor de føler sig mere oplagte end andre, og alle kender at sove mere eller mindre godt. Det er et menneskeligt vilkår. Hvis vi tolker det ind som værende tegn på stress, har vi først scannet efter det, vi har fået det til at vokse, og vi ender med at skabe stress ved at benytte de metoder, vi troede kunne forebygge det.

Mennesker er skabt til at trusselsmonitorere, når der er fare på færde. Hvis der pludselig er en løve der knurrer ovre i hjørnet, skal vi kunne reagere. Så vi skal altså være klar, hvis der sker noget, hvor det er smart, vi reagerer. Hvis vi overforbruger denne evne bliver det til trusselsmonitorering – og det er uhensigtsmæssigt.

Skriv en kommentar

Scroll til toppen

Få et uforpligtende tilbud til din virksomhed

Recieve the module 1 video