MINDStrain – aldrig mere stress…!

Hvad nu hvis alt du tror du ved om stress, slet ikke er rigtigt?

MindStrain – hvad og hvorfor?

Et nyt syn på forebyggelse og håndtering af stress.

“The greatest weapon against stress is our ability to choose one thought over another.” – William James.

Harvard University har gennemført et studie, hvor de undersøger, hvordan vores tanker om stress påvirker vores fysiske reaktioner og dermed vores helbred. Undersøgelsen viser, at hvis vi tænker, at vores stressreaktioner er sunde for os og hjælper os med at klare udfordringer, reagerer vores krop hensigtsmæssigt. Vores kardiovaskulære systembliver stærkere og fungerer mere hensigtsmæssigt, end hvis vi ikke oplevede stress. Endvidere bliver vores kognitive egenskaber bedre, ved at vi bl.a. hukommelsesmæssigt opnår en større kapacitet. Konklusionen er, at vi er skabt til at kunne profitere af stressede situationer, og at det afgørende element er, hvordan vi tænker om stress (J Exp Psychol Gen. 2012 August; 141(3): 417–422).

University of Wisconsin har gennemført et lignende studie af 30.000 mennesker, hvor de sammenholder stressreaktioner og vores tanker om stress med risikoen for tidlig død. Undersøgelsen viser, at hvis vi oplever stress og samtidig tænker at stress er farligt for os, er der 43% større risiko for tidlig død (Health Psychol . 2012 September ;31(5): 677–684).

Disse undersøgelser viser, at vi skal bryde med vores gængse forståelse af stress, hvor vi ofte fokuserer på skadevirkningerne, og hvor vi fremelsker katastrofetanker om, hvor galt det kan gå, når vi oplever stress. Desuden skal vi bryde med tendensen til at mennesker med stressreaktioner skal sygemeldes i lange perioder, fordi det er en farlig tilstand, hvis de ikke får ro.

For at forebygge og håndtere stress skal vi gøre to ting:

1. Vi skal tænke anderledes om stress – som en tilstand der er naturlig, som vi er skabt til at håndtere

2. Vi skal bryde vores bekymringstanker, som netop er dét, der forårsager stress

At forebygge og håndtere stress på denne langt mere hensigtsmæssige måde har vi udviklet en metode til, som vi kalder MindStrain. Med MindStrain kan vi give dig en forståelse af, hvad stress er, og hvordan du kan sikre, at du aldrig vil opleve stress som en farlig og negativ tilstand, som begrænser dig. Det er en god investering i dig og din virksomhed.

Vi holder løbende 2 dages kurser i MindStrain, hvor man lærer at forebygge og håndtere sin egen stress på en ny måde. Disse kurser kører som åbne hold med deltagere fra forskellige virksomheder, og kan også arrangeres som lukkede hold internt i en virksomhed.

Personerne bag MindStrain:

Stig Sølvhøj: Master i psykologi & kommunikation, Psykoterapeut, Coach og forfatter til bogen ”Den Bedste Dig”.

Katrine Sejersen-Permin: Socialrådgiver, Cand.Pæd.Psyk, Master i Positiv Psykologi, Coach.

Facts: 60 % af danske ledere kan identificere stress og mistrivsel men 71 % ved ikke, hvordan de skal tackle det. Det viser en undersøgelse fra AS3, der har spurgt over 200 ledere.

430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer cirka til 12 % af befolkningen.

Op mod hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psykosociale faktorer.

Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.

Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år.

I følge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

Skriv en kommentar

Scroll til toppen

Få et uforpligtende tilbud til din virksomhed

Recieve the module 1 video