Meninger, holdninger og fordomme

Fordomme, holdninger, meninger og myter…

Vi har alle forskellige fordomme – uanset vi vil det eller ej. Vi har vores egne holdninger, ofte baseret på antagelser og meninger, og så ligger vi under for en lang række myter.

Mens uanset hvad du har af fordomme – uanset hvilke meninger du har, så kan du ikke fornægte fakta!

Fakta er fakta af den årsag, at de ikke ligger under for fordomme eller meninger.

DU kan tænke og tro præcis som du vil – det står dig som alle andre frit for – tanker er toldfri som et gammelt ordsprog siger.

Men fakta er FAKTA.

I går var jeg til forelæsning af en overlæge i psykiatri, som adspurgt af en anden deltager i forelæsningen blev spurgt om, hvad årsagen til stress er.

Han var utroligt svævende i sit svar – svaret var baseret på hans meninger og holdninger. Det er ganske naturligt fordi, det er meget lidt viden om netop stress.

Jeg valgte at sidde lyttende og blot reflekterer.

Fakta ved stress er, at det er en helt naturlig tilstand i mennesket. Det har altid været her – og vil altid være her.

Fakta ved stress er, at det IKKE er skabt af udefrakommende faktorer, som vi ellers mener og tror!

Fakta er, at stress er skabt af en indre skabt tænkningsproces der er klart defineret.

Fakta er, at jeg qua mit Ph.D. forskningsprojekt i netop stress,  kan dokumenterer dette gennem indtil nu 476 stressramte personer der er interviewet, og som entydigt viser, at det ENESTE disse mennesker har til fælles, er en bestemt måde at tænke på.

Fakta er, at det er vores egne overbevisninger der er afgørende for, hvordan vi fysisk responderer på stress.

Fakta er, at den måde vi traditionelt set anskuer stress på – er forkert!

Du kan have alle de meninger og overbevisninger du vil – men fakta dokumenterer nu noget helt andet.

Jeg uddyber meget gerne dette – du retter blot henvendelse til mig.

Der er lukket for kommentarer.

Scroll to Top