For at blive taxachauffør i London skal du gennem 4 års intensiv træning for at bestå den endelige prøve kaldet “Knowledge of London”. Det er en af verdens mest udfordrende hukommelsestest. For at bestå prøven skal aspirerende taxachauffører memorerer Londons omfattende vejsystem. Testen dækker 320 forskellige ruter, 25.000 gadenavne og 20.000 destinationer såsom hoteller og sportsanlæg. En gruppe hjerneforskere fra University College London har undersøgt disse taxachaufførers hjerner, og fandt ud af, at der er store forskelle mellem taxachaufførernes hjerner og andre hjerner. Hippocampus var væsentlig større hos taxachaufførerne, hvilket er den del af hjernen, som er vigtig for hukommelsen og særligt den rummelige hukommelse – stedsansen.
Hjerneforskere har altid været meget interesserede i at studere Albert Einsteins hjerne, for at finde hemmeligheden bag hans geniale tænkning. Denne hemmelighed har man ikke fundet, men man fandt noget andet. Man fandt en fold i hans hjernebark, i den side der kontrollerer venstre hånd. Einstein var en meget ihærdig violinist, og når man spiller netop dette instrument, benytter man i høj grad venstre hånds fingrer. Hos mennesker, der har spillet meget klaver, finder man samme fold begge sider i hjernebarken, da man her bruger begge hånds fingrer.
At hjernen udvikler sig hele livet kalder vi for plasticitet. Erfaringer, ting vi øver os på, oplevelser, viden mv sætter sine spor i vores hjerne. Hjerner er som iskrystaller. De kan minde om hinanden men er aldrig ens, fordi alle liv er unikke.
Og hvad betyder det så? Det betyder, at vi kan ændre vores hjerne hele livet. Hvis der er noget, vi vil være gode til, kan vi træne det, og hvis der er noget, vi er trætte af ved os selv, kan vi ligeledes ændre det. Som Peter Lund Madsen siger, så er første skridt bevidstheden om, at ville gøre noget anderledes.
Det er ikke kun vores adfærd, der sætter sine spor i hjernen. Vores tankeprocesser gør det samme. Vi har vaner på adfærdsplan, og vi har vaner på tankeplan. Du tænker med stor sandsynlighed mange af de samme tanker hver evig eneste dag. Hvis det er gode tanker, der gør dig godt, er det perfekt. Men hvis du oplever at få stress, blive trist, miste energien osv, så kan det meget vel være fordi, du hver dag giver de negative tanker og følelser for meget opmærksomhed, så de fylder dig op.
Kan man lære at gøre noget ved det. JA. Præcist som Einsteins hjerne ændrede sig ved at han spillede violin, og taxachaufførernes hjerne ændrede sig ved at de trænede steder og ruter, så kan din hjerne ændre sig ved, at du ændrer, hvilke tankeprocesser der skal fylde i dit liv.
Lyder det kringlet? Det er det ikke. Det er faktisk ret simpelt. Og alle kan lære det.
Der er lukket for kommentarer.