Engang havde vi en overbevisning om, at jorden var flad. Vi troede, at vi ville ryge ud over kanten, hvis vi sejlede langt nok ud i verdenshavene.
I dag griner vi ad det, men dengang var det en kilde til frygt.
At jorden skulle være flad giver for mig god mening. Jeg kan jo ikke se en runding, når jeg kigger ud i horisonten. Så med min logik og rationelle tænkning, er det jo egentlig logisk, at jorden skulle være flad.
Men jeg ved bedre. Selvom jeg ikke kan se, at den er rund, når jeg står på jorden, så ved jeg godt, at den er det.
Og sådan er det med overbevisninger. Vi tvivler ikke på dem. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved dem. Vi overleverer dem videre til vores børn og andre der er modtagelige. Og der skal virkelig meget til, for at vores overbevisninger ændrer sig.
Det var ikke nemt at overbevise folk om at jorden var rund i middelalderen. Dem der var “first movers”, blev betragtet som en flok tosser.
Jeg har personlige overbevisninger, og vi har samtidig kollektive overbevisninger, som vi løbende bekræfter hinanden i. Demokrati er godt. Udvikling er positivt. Korruption er noget rod. Jeg vil vove at påstå, at de fleste i vores del af verden, vil være enig med mig i disse overbevisninger.
I forhold til stress har vi også en del kollektive overbevisninger, som hersker mange steder. Stress er farligt. Stress tager lang tid at komme sig over. Stress kan skade hjernen for altid. Stress rammer uden vi kan gøre noget. Stress er individuelt. Stress kræver mange psykologsamtaler. Stress er komplekst.
Hvad nu hvis vi kan se stress på en ny og anderledes måde? Hvad hvis stress kan behandles på få samtaler. Hvad hvis stress kan forebygges nemt og effektivt? Hvad hvis stress altid skyldes det samme, og dermed ikke er individuelt og komplekst?
De første der sagde at jorden var rund, blev betragtet som tosser. Og måske tænker du det samme nu – hun er da en tosse!
Og så måske alligevel ikke… jorden viste sig jo at være rund.
Der er lukket for kommentarer.