Børnerådet har gennemført en undersøgelse af 2600 8. klasses elever i Danmark. Undersøgelsen omhandler pres på ungdomslivet, mere konkret hvordan de unge selv oplever dette pres, og hvor de oplever, presset kommer fra.
Min datter går i 8. klasse, og hun har været med i denne undersøgelse. Derfor har hun fået en pjece med hjem med et udpluk af resultaterne fra undersøgelsen. Det er spændende læsning! Bl.a. svarer 41% at de bruger Snapchat næsten hele tiden, og 43% svarer at de bruger dette medie flere gange dagligt! Det er et andet ungdomsliv end for 26 år siden, hvor jeg gik i 8. klasse. På godt og ondt!
Det der for alvor har fået mig til at stoppe op ved resultaterne af undersøgelsen er, at 21% svarer, at de ofte bekymrer sig, og 41% svarer, at de bekymrer sig engang imellem. Det er i min verden rigtig mange. Og alt for mange.
Bekymringer er en del af livet. Ingen går fri. Det er en del af den menneskelige natur, at vi bekymrer os, da det bevirker, at vi forbereder os på farer, der lurer om det næste hjørne. Det er sandsynligvis en mekanisme, der har været medvirkende til, at vi har overlevet som art. Når det er sagt, er det de korte bekymringer, der er hensigtsmæssige. Jeg tænker på de bekymringer, der ikke varer ret længe, fordi de bliver afløst af, at vi finder en løsning, der netop sikrer, at vi er forberedte på det, der kunne ske. Men når bekymringer er noget, der fylder ofte, er der en risiko for, at det bliver en fast del af vores tankeprocesser. Det betyder, at det ikke kun er det, der reelt set er farligt, som vi bekymrer os om. Med andre ord er det sandsynligvis ikke kun det, der er nødvendigt at bekymre os om, som fylder. Det er også alt muligt andet. Ting som reelt set ikke er farlige.
Når det sker, er vi i risiko for at udvikle stress, fordi stress altid skyldes altid for mange bekymringer i for lang tid. Bekymringer som vi ikke finder en løsning på, og som derfor bliver ved med at køre rundt igen og igen. Det de unge fortæller, de bekymrer sig om, er bl.a. ting der ligger ude i fremtiden, og som langt hen ad vejen er noget, som de ikke kan løse i deres liv på nuværende tidspunkt. Bl.a. om de får en god uddannelse. Det kan de jo ikke løse, mens de går i 8. klasse. De bekymrer sig her om noget, som de ikke kan gøre noget ved, og når en bekymring ikke er efterfulgt af en løsning, har den det med at komme igen og igen og igen. Det er langt mere hensigtsmæssigt at bruge krudtet på at gøre sig umage og fokusere på de ting, der gør os godt nu, og ikke mindst forankre en overbevisning om, at fremtiden vil komme på en positiv måde. Uanset hvad så kommer fremtiden, og vores overbevisning om fremtiden er positiv eller negativ, har rigtig stor indflydelse på vores trivsel her og nu.
Stress er et stigende problem i Danmark og også i resten af verden, også selvom vi har talt om det i mange år. En af årsagerne er måske, at mange i en meget tidlig alder lærer at bekymre sig meget. Det bliver en del af måden at være i verden på for mange. Bekymringer bliver for mange en naturlig del af livet, og det er vældig uhensigtsmæssigt, eftersom bekymringer som sagt er årsagen til stress.
Bekymringer er en bestemt type tankeprocesser, som spiller sammen med vores overbevisninger. Alt sammen “bare” tanker. Tankers natur er, at de konstant kommer og går , og dem der bider sig fast, er dem vi giver tid og værdi. Vi kan lære at skærpe vores opmærksomhed på, hvilke tankeprocesser vi giver tid og værdi, så vi sikrer, at vi fylder os selv op med det, der gør os godt, og ikke det, der gør os skidt.
Lad os som voksne bliver rollemodeller for vores børn. Lad os sammen sikre, at vi ikke bekymrer os unødigt, og at vi ikke “smitter” vores børn med en bekymret måde at være i verden på. Og lad os lære vores børn, at de langt hen ad vejen selv er i kontrol over, hvad de fyldes op af på tankeprocesplan, så de trives i livet og tror på en lys fremtid. Det er ikke raketvidenskab. Det er faktisk meget simple værktøjer, som alle kan lære – også unge i 8. klasse!
God påske!
Der er lukket for kommentarer.