Vores overbevisninger er styrende for rigtig mange ting. Faktisk for alt hvad vi foretager os. Både på tankeplan og adfærdsplan. Eksempelvis kan der være mange svar på spørgsmålet: “Er løbetræning sundt?”. Nogle vil have en overbevisning om, at ja, selvfølgelig er løbetræning sundt. Andre vil svare at løbetræning er sundt så længe man er i naturen og ikke indånder bilos. Andre igen vil svare nej – løbetræning er alt for hårdt for knæene. Det interessante er ikke, hvem der har ret. Det interessante er, at alle udtalelserne bygger på overbevisninger, og det er ved hjælp af vores overbevisninger, vi styrer rundt i verden. Det er vores overbevisninger, der ligger til grund for de valg, vi tager, og de ting vi foretager os. Hvis vi har en overbevisning om, at løbetræning ikke er ret sundt, er det ikke sandsynligt, at vi smutter forbi sportbutikken og investerer i et par løbesko.
Et andet mere eksistentielt spørgsmål kunne lyde: “Hvad er det gode liv?” Hvis dette spørgsmål bliver stillet til 100 mennesker, vil vi sandsynligvis få 100 forskellige svar. Vi har nemlig forskellige overbevisninger om, hvad et godt liv er. For nogle er det vigtigt at få mange børn og fokuserer meget på familie. Nogle prioriterer at rejse en masse. Nogle mennesker vælger at arbejde mange timer, mens andre vælger at arbejde færre timer. Alt sammen styret af vores overbevisninger om, hvordan vi gerne vil bruge vores liv.
Alt dette handler om adfærd, valg og prioriteringer, som vi typisk er bevidst om. I hvert fald vil vi typisk have et svar klar, hvis vi bliver spurgt. Men det er også vores overbevisninger, der styrer vores tankeprocesser, og vores tankeprocesser er styrende for vores mentale sundhed og velbefindende. Disse overbevisninger er vi ikke altid bevidste om, og vi har ikke for vane at tale om dem.
Jeg har for nylig haft en kvinde i coaching, og her arbejder jeg netop med de overbevisninger, der er styrende for tankeprocesserne. Hun havde symptomer på stress og angst efter en trussel, hun havde oplevet for 2 år siden. Efter denne trussel oplevede hun, at hun havde ændret adfærd. Hun var blevet langt mere irritabel, havde kortere lunte, var mere indadvendt, havde mindre overskud, og var ikke nærværende over for sine nærmeste. Det var hun træt af! Siden overfaldet havde hun gået til flere psykologer og psykiatere, og intet havde hjulpet. Hun var stadig fyldt op af bekymringer relateret til denne voldsomme oplevelse.
Et stykke inde i vores første samtale fortæller hun, at hun bliver nødt til at bekymre sig, for at undgå en lignende situation igen. Hun har altså en overbevisning om, at bekymringer kan forhindre, at hun vil opleve en trussel en anden gang i sit liv. Det er denne overbevisning, der styrer, at hendes tanker kredser omkring bekymringerne. Vi regnede ud, at hun havde brugt 4500 timer på at bekymre sig de sidste 2 år. 4500 timer! Det er 187,5 dage. Det er mere end 1/2 år! Mit næste spørgsmål til hende var, om alle disse timer med bekymringer havde løst noget for hende? Om bekymringerne havde haft en positiv effekt for hende? På dette tidspunkt blev der helt stille, hvorefter hun svarede, at bekymringerne ikke havde gjort en forskel andet end at hive energien ud af hende. 4500 timer er brugt… og det har ikke gjort en positiv forskel…
Denne kvinde har et job, hvor hun potentielt kan opleve trusler. Det er et vilkår. Det er en del af jobbet. Hvis det skal fjernes, skal hun finde et andet job, og det havde hun ikke lyst til. At bekymre sig om at det kan ske, fjerner ikke risikoen. Da det gik op for hende, at hun havde været styret af en overbevisning om, at bekymringerne var nødvendige, og at denne overbevisning udelukkende bevirkede, at hun fik det værre og værre, blev hun nysgerrig på, hvad hun kunne gøre anderledes. Hvordan hun kunne styre sine tankeprocesser og sit fokus i en anden retning.
En væsentlig skelnen er at dele verden op i problemer og vilkår. Problemer kan løses. Vilkår kan vi ikke gøre noget ved. Vi må acceptere dem, og flytte opmærksomheden fra dem, når de fylder os op med uhensigtsmæssige tanker og følelser. Eksempelvis er det et vilkår, at vi alle skal dø, men hvis vi fokuserer på det hele tiden, og frygter hvornår det sker, fylder vi os selv op med tanker og følelser, der gør os dårligt.
At arbejde med overbevisninger omkring vores egne tankeprocesser er relevant i forhold til stress, angst, depression og mange andre mentale ubalancer. Forskning viser nemlig, at det er ekstremt effektivt og skånsomt at arbejde på dette overbevisningsplan, hvis vi vil sikre en høj grad af trivsel i livet på både kort og lang sigt. Vi kan ikke ændre det, der er sket, og vi kan ikke med tankens kraft forhindre, at udfordrende ting vil ske i fremtiden. Det vi kan ændre er vores tilgang til disse tanker, så vi ikke fylder os selv op med tanker og følelser, der leder til mistrivsel.
I MINDStrain arbejder vi med netop dette
Der er lukket for kommentarer.